FC København
Fremad Valby er en del af FCKs samarbejdsklubnetværk. Det kommer til udtryk på flere måder og der er samarbejder om flere forskellige projekter og events.
Fremad Valby er en del af det projekt, der hedder "Bedre Børnemiljø", hvor FCK stiller ressourcer og know-how til rådighed for at styrke Fremad Valbys arbejde med børnefodbolden. Det kan være inspirationskurser for klubbens trænere og ledere, sparring på træningsbanen med en af FCKs klubkonsulenter m.m.
Fremad Valby tilbyder også FCK Skills som ekstra træningstilbud én gang om ugen for U10-U13.
Derudover får medlemmer af Fremad Valby muligheden for at deltage i CPH Playday, der hvert år arrangeres af FCK.
I sommeren 2019 fik Fremad Valby sågar besøg af FCKs superligatrup til sommerafslutningen. Den helt fantastiske dag kan ses i videoen herunder.